Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy kyllingefrikadeller med stegte kartofler, palmekål og cherrytomater

2 personer

Ingredienser

  • 1 roséløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 lime
  • 1 bundt palmekål
  • 1 bundt mynte
  • 1 pakke grøn kyllingefars
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 portion kogte kartofler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Køkkentips

Palmekål er dagens gæst. Den er i familie med grønkål, og bidrager med masser af vitaminer og kostfibre. Palmekål hører til de grove grøntsager.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Roséløg, cherrytomater, palmekål

Håndfuld 3: Kyllingefars

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, lime, mynte, bangkok-krydderi

Inden du går igang

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne, mynten og limen.

Grøntsager
  1. Pil løg og hvidløg, og hak begge fint. Halvér cherrytomaterne og limefrugten. Snit palmekålen fint, og pluk mynten.

Cherrytomater med mynte og lime
  1. Vend cherrytomaterne med mynte, limesaft, et par dråber olivenolie, salt og peber.

Spicy kyllingefrikadeller
  1. Rør kyllingefarsen med bangkok-krydderi (gem en smule til kartofler) og halvdelen af løget, og krydr med lidt salt.

  1. Form farsen til små kyllingefrikadeller, og steg dem i 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør i 6-7 min., eller til de er gennemstegte. Vend dem undervejs.

Hvidløgsstegte kartofler og palmekål
  1. Skær de kogte kartofler i halve eller i kvarte.

  1. Varm 2-3 spsk. olivenolie op på en pande, og steg kartoflerne gyldne i 6-8 min. Drys med lidt bangkok-krydderi, tilsæt palmekål, løg og hvidløg, og steg i yderligere 2-3 min. Krydr med salt, peber og lidt limesaft.

Servering

Servér spicy kyllingefrikadeller med hvidløgsstegte kartofler og kål, og top med cherrytomater med mynte og lime.

-