Sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 14 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil og skær løg i tynde både. Skær gulerødder i skiver. Skær tomat i tern. Snit grøn chili i tynde skiver, og skær lime i både.
Skær oksekød i tern, og gem bouillonen.
Opvarm lidt olivenolie i en gryde. Steg løg og gulerødder i 3-4 min. Tilsæt buena vista-krydderi, oksekød og bouillon. Kom 1½-2 dl vand, lidt grøn chili og halvdelen af tomaterne herved, og lad det koge i 6-7 min.
Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra buena vista-krydderi.
Anret ris i dybe tallerkener, og kom spicy mørt oksekød på. Top med resten af tomaterne, grøn chili, og dryp med limesaft.