Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spinatwraps med fyld af kartoffel, græskar og selleri, æble og mizuna

1 personer

Ingredienser

  • 100 g hokkaido-græskar
  • 1 bagekartoffel
  • ½ porre
  • 1 bæger selleri i tern
  • 1 bundt spinat
  • 1 bakke æg
  • ½ æble
  • 1 bundt mizuna

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt. Skrub kartoflerne og græskarret.

Fyld af kartoffel og grøntsager
  1. Fjern kernerne fra græskarret, og skær det i tern à ca. 2 cm. Skær kartoflerne i stykker af samme størrelse. Flæk porren, skyl den godt mellem lagene, og skær den i ringe – også den grønne del. Skær evt. rodender fra spinaten, men fjern ikke stilkene.

  1. Varm 1 tsk. olie op i en stor sautérgryde, og sautér kartofler og græskar i 3 min. Tilsæt porre og selleri fra bægeret, og sautér det hele i endnu 2 min.

  1. Hæld vand ved, så det lige akkurat dækker grøntsager og kartofler. Lad det koge uden låg i 8-10 min., til det hele er mørt, og vandet næsten er kogt helt væk. Rør lidt rundt, og lad kartoflerne jævne let som en 'sauce'. Smag godt til med salt og peber.

Spinatwraps
  1. Blend spinat og æg godt og grundigt, til spinaten er helt findelt. Krydr med lidt salt og peber.

  1. Varm ½ tsk. olie op på en (slip let-)pande, og hæld halvdelen af spinatmassen på panden. Steg den som en pandekage i ca. 2 min. på hver side. Steg resten af spinatdejen på samme vis. Hold wrappene lune mellem to tallerkener.

Sprødt fyld
  1. Skær æblet i tynde skiver, og vend dem med 1-2 tsk. eddike, og krydr med salt og peber.

  1. Snit mizunaen groft.

Servering

Kom ca. halvdelen af kartoffel-grøntsagsfyldet på hver spinatwrap, og drys med æble og mizuna. Fold wrappene sammen som en trekant, og nyd.

-