Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spinat-scramble med tomat-chilisalsa og brøndkarse

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt brøndkarse
  • Alle tomaterne
  • 1 grøn chili
  • 1 bundt spinat
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Minimælk
Inden du går igang

Skyl grøntsager, chili og brøndkarse. Pluk ikke spinaten, men skær kun lige roden af.

Tomat-chilisalsa
  1. Pluk brøndkarsen groft, og gem den til servering. Skær tomaterne i små tern, og hak chilien fint.

  1. Kom tomatternene i en skål, og krydr med salt, peber og chili efter smag.

Spinat-scramble
  1. Snit spinatstilkene helt fint, og hak bladene groft.

  1. Varm 1 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg spinaten i 2-3 min., til den falder lidt sammen.

  1. Pisk imens æggene sammen med ½ dl minimælk, og krydr med salt og peber.

  1. Tag spinaten af panden. Dryp 1 tsk. olie på panden, og hæld æggemassen på. Lad æggene stivne en smule, og rør så forsigtigt rundt med en palet. Steg, til æggene lige akkurat har sat sig.

  1. Vend spinaten med æggene på panden.

Servering

Anret spinat-scramble på tallerkener, og top med tomat-chilisalsa og brøndkarse.

-