Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprængt BBQ-nakkestykke med cremet kålsalat og sauteret fennikel

2 personer

Ingredienser

  • 1 rødkål
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 pakke sprængt nakkestykke
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 fennikel
  • 2 pæretomater
  • 1 fed hvidløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne.

Cremet kålsalat
  1. Snit kålen samt 1 forårsløg fint. Rør kål, forårsløg og yoghurt sammen i en skål, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

Sprængt BBQ-nakkestykke
  1. Varm lidt olie op på en pande, og brun kødet i ca. 4 min. på hver side. Krydr jævnt med BBQ-krydderi, skru ned for varmen, og lad kødet simre under låg i ca. 5 min.

  1. Træk panden af blusset, og lad kødet hvile i 2 min. Vend kødet godt rundt i stegeskyen.

  1. Skær kødet i tynde skiver lige inden servering.

Sauteret fennikel
  1. Skær fenniklen i skiver, og skær tomaterne i kvarte. Pil hvidløget, og hak det fint. Snit resten af forårsløget groft.

  1. Varm en pande eller sautérgryde med 1 spsk. olie op. Steg fenniklen i 5 min., til den får lidt farve.

  1. Vend tomater, hvidløg og forårsløg med fenniklen, og lad det simre i endnu 3 min. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér sprængt BBQ-nakkestykke med cremet kålsalat og sauteret fennikel.

-