Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprængt nakkestykke med spidskål, cremet radisesalat og kartofler

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke sprængt nakkestykke
  • 1 rød spidskål
  • 1 rødløg
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 bundt radiser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kom kartofler i en rummelig gryde med saltet vand i, og kog dem under låg i 10-12 min. (alt efter størrelse). Afdræn.

Sprængt nakkestykke med spidskål
  1. Varm 1 tsk. olie op i en rummelig stegegryde eller lignende, og brun kødet på alle sider, ca. 8 min. i alt.

  1. Skær imens halvdelen af spidskålen i strimler a 2 cm. Pil og hak løg.

  1. Tag kødet op af gryden. Dryp 1 tsk. olie i gryden, og sautér løget i 2 min. Tilsæt strimler af kål, og sautér i yderligere 3 min. Krydr let med salt og peber, og dryp 3 spsk. vand i gryden.

  1. Læg kødet mellem kålen, og lad det hele simre sammen i 10 min. under låg.

  1. Tag kødet op af gryden, lad det trække på et skærebræt i 4 min., og skær det i skiver.

Salat og purløgsdip
  1. Snit purløg fint, og rør det i yoghurten i en skål.

  1. Skær radiser i skiver, og snit resten af spidskålen fint. Vend radiser og spidskål i yoghurten, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret spidskålen fra gryden på tallerkener, og top med kødet. Servér kartofler, radise-spidskålssalat og purløgsdip ved siden af.

-