Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprød fennikelsalat med æble, brøndkarse, valnødder og roastbeef

Sprød fennikelsalat med æble, brøndkarse, valnødder og roastbeef

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 roastbeef sous vide
  • 1 portion kogte belugalinser (kogt på dag 4)
  • 1 pose brøndkarse (groft plukket med fingrene)
  • 1 citron (skallen revet fint, halveret)
  • 1 fennikel (i tynde skiver – fx på et mandolinjern)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • 2 poser valnødder

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du have sous-vide tilberedt roastbeef. Sous vide er en særlig måde at tilberede mad på. Helt konkret består metoden i, at et vakuumpakket stykke kød, fisk eller anden råvare tilberedes i vandbad ved lav temperatur og over lang tid. Kokke over hele verden har taget teknikken til sig, fordi man opnår en flot ensartet tilberedning og kan styre tilberedningsprocessen meget præcist. Den nænsomme tilberedning ved lav temperatur bevarer desuden kødets mørhed. Ved servering skal kødet blot brunes af for at få en fin stegeskorpe.

1. Tag kød og linser ud af køleskabet. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne, brøndkarsen, citronen og æblerne som angivet i ingredienslisten. Anret brøndkarsen i en skål til servering.

3. Dryp citronsaft og 1 tsk. olivenolie over fennikelskiverne, og vend dem med æblebåde, revet citronskal og kogte belugalinser.

4. Hak valnødderne groft.

5. Dup kødet tørt, og krydr det med salt og peber. 

6. Varm 2 tsk. olivenolie på en pande, og steg roastbeefen ved høj varme på alle sider, til den er flot brunet, 6-8 min. i alt. Skær derefter kødet i skiver.

Servering
Anret sprød fennikelsalat med linser på et fad, og top med brøndkarse og hakkede valnødder. Server roastbeef til.

-