Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sort bønnesalat med kål, æble, rosmarin og karrystegt svinekam

Sort bønnesalat med kål, æble, rosmarin og karrystegt svinekam

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 portion sorte bønner (kogt på dag 4)
  • 1 spidskål (fintsnittet)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 2 æbler (i tynde både)
  • 1½-2 kviste rosmarin (plukket og hakket)
  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 lime (revet skal og saft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • sukker (fx rørsukker)

Sådan gør du

Køkkennote: Madraskarry indeholder en dejlig blanding af koriander, gurkemejerod, bukkehornsfrø, spidskommen, chili, fennikel og nellike. Den er aromatisk og medium stærk, så prøv dig frem med mængden. Du kan altid starte med lidt og smage til med mere.

1. Tag de sorte bønner ud af køleskabet, og afdryp dem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, limen, rosmarinen og æblerne som angivet i ingredienslisten. Husk at rive skallen, inden du halvere limefrugten.

3. Kom spidskålen i en skål, og drys den med 1 tsk. salt og 1 tsk. sukker. Kram kålen godt med hænderne, til den falder lidt sammen.

4. Varm 1½ tsk. olie op på en (slip let-)pande. Steg rødløg, æblebåde og rosmarin i et par minutter. Vend godt rundt i det undervejs. Tag æbler og løg af panden, og tør panden af.

5. Varm panden op igen, kom 1½ tsk. olie på, og steg kødet med madraskarry i ca. 4 minutter, til kødet er gennemstegt. Pres limesaft over kødet, og krydr med salt og peber.

6. Vend imens de sorte bønner med kålen, og fordel bønnesalaten på et fad. 

Servering
Top bønnesalaten med karrystegt svinekam, revet limeskal og rosmarinstegte æbler og løg, og server.

-