Sprød pizza med ricotta, grøn chili, koriander og lime
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn chili
- 1 squash
- 2 pizzadeje
- 1 bæger ricotta
- 2 snackagurker
- 1 romaine-salat
- ½-1 bundt koriander
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel (fx hvedemel)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Skær peberfrugt i strimler. Skær grøn chili i tynde skiver, og skær squash i tynde skiver på skrå.
Rul pizzadeje ud på et meldrysset bord. Smør med ricotta, og top med peberfrugt, chili og squash. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Bag pizza i ovnen i 10-12 min., eller til gennembagt.
Skær agurk i mindre tern. Snit salat og koriander groft. Skær lime i både.
Vend agurk med salat og en smule koriander, og smag til med lidt limesaft og salt.
Top de varme pizzaer med koriander, og dryp med limesaft. Skær i trekanter, og spis agurkesalat til.