Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Sprød porretærte med ost og snackgrønt

3 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 porrer
  • 1 pizzadej
  • 2 bakker æg
  • 1 karton sødmælk
  • 1 pose revet goudaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Mel
  • Evt. muskatnød
Køkkentips

Tærte af pizzadej? Vi har længe ledt efter en brugbar tærtedej uden modificeret skidt og kanel i, men har ikke kunnet finde en, der duede. I mellemtiden har vi i vores testkøkken leget med vores gode pizzadej og har fundet ud af den faktisk fungerer fortrinligt som tærtedej også. Giv det et skud – så er der nem tærte til aftensmad!

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær agurk i stave til snackgrønt. Snit porre fint, og skyl evt. porre en ekstra gang.

Tærte
  1. Find en tærteform frem (4p: brug 2 tærteforme).

  1. Smelt en smule smør i en gryde eller i ovnen.

  1. Rul pizzadej ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud i en størrelse, der passer til din tærteform – dejen skal kunne hænge lidt ud over tærteformens sider.

  1. Smør en tærteform med smør, og læg dejen i formen. Pensl med lidt smeltet smør, og bag dejen, til den har sat sig, ca. 5 min.

  1. Varm imens en pande op. Tilsæt olie, og sautér porre ved middel varme i 4-5 min. Krydr med salt og peber.

  1. Pisk æg sammen med mælk (2/3p: 1 karton, 4/5p: 2 kartoner) i en skål, og krydr med salt, peber og evt. lidt muskatnød.

  1. Tag tærten ud af ovnen. Kom fyldet i, og hæld æggeblandingen over. Drys med ost, og bag tærten, til æggene har sat sig, og osten er gylden, 15-20 min.

Servering

Sæt tærten på bordet, skær den ud i trekanter, og spis snackgrønt til.

-