Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Sprøde falafler med ærter og mynte serveret med bagte tomater med feta, ananaskraut og japansk aubergine

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke fetaost
  • 2 bakker cherrytomater på gren
  • 3 japanske auberginer
  • ½-1 brev shawarma-krydderi
  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 2 poser friske hestebønner
  • 2 citroner
  • 1 rulle falafelfars med ærter og mynte
  • 2 breve sumak
  • 1 bæger ananaskraut

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Hestebønner ligner lidt meget store og grove ærter, og kan behandles lidt på samme måde. De store bælge åbnes, bønnerne plukkes ud, og bælgene kasseres derefter. Selve hestebønnerne er pakket ind i en fin, lysegrøn skal, som man kan pille fra eller vælge at spise. De grønne bønner kan efter kogning nemt smuttes ud af den grønne skal, og indeni er de smukt forårsgrønne.

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt frugt og grønt.

Bagt feta og grønt
  1. Smuldr feta groft i et ildfast fad, og læg tomater med gren ovenpå. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber.

  1. Halvér aubergine på langs, og skær et rudemønster ca. ⅓ ned i auberginekødet. Læg dem i et andet ovnfast fad med skærefladen opad, og pensl med lidt olie.

  1. Krydr aubergine med shawarma-krydderi og salt. Bag feta, tomater og aubergine i ovnen, til det hele er gyldnet og mørt, 20-25 min.

Couscous
  1. Kom imens couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [2p: 2½ dl | 4p: 5½ dl], lidt salt og olie [2p: ½-1 spsk. | 4p: 1-2 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.

Hestebønner
  1. Åbn hestebønnebælgene, og pluk bønnerne ud.

  1. Damp bønnerne under låg i lidt vand i en gryde, til de er møre, 4-5 min. Hæld vandet fra, lad bønnerne køle en smule ned, og smut dem så ud af deres skaller (se køkkentip).

  1. Vend couscous med hestebønner, og smag til med citronsaft, salt og peber.

Stegte falafler
  1. Varm en gavmild mængde olie op på en pande. Form falafler af farsen med en våd ske og hånden, og steg dem i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde.

Servering

Anret aubergine og couscous på tallerkener, og top couscous med bagt feta og tomater. Drys med sumak, og servér med ananaskraut til.

-