Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Sprøde fish cakes med bagte røde kartofler, stegte stegepebre og frisk majs

3 personer

Ingredienser

  • Alle heiderot-kartoflerne
  • 1 bakke grønne stegepebre
  • 1 bundt koriander
  • 1 rød chili
  • 1 majskolbe
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Sæt vand over til majs, og skyl alt grønt.

Bagte røde kartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min.

Klargøring af øvrigt grønt
  1. Flæk stegepebre på langs, og snit korianderbundtet groft. Hak halvdelen af chili fint, og skær resten i tynde skiver på skrå. Del majskolbe på midten.

Fish cakes
  1. Rør fiskefarsen med finthakket chili og halvdelen af korianderen.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til små frikadeller, og steg dem i olien, til de er gyldne og gennemstegte, 4-5 min. i alt.

Majs
  1. Kog imens majskolber i rigeligt saltet vand, til kernerne er møre, 5-6 min.

Stegte stegepebre
  1. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg stegepebre sammen med resten af chili, til alt er brunet og mørt, 3-4 min. Krydr med salt undervejs.

Servering

Anret kartofler, majs og fish cakes, og dryp med creme fraiche. Anret stegepebre ved siden af, og drys med resten af korianderen.

-