Sprøde fish cakes med minted peas, dressing med løg og glaskålssalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 pose gulerødder
- 3-4 stilke mynte
- 1 løg
- 1 bæger creme fraiche
- 1 citron
- 1-2 røde glaskål
- 1 rulle ærtespread
- 1 pose pankorasp
- 1 rulle fiskefars med rejer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Minted peas er en engelsk klassiker, som især serveres til fish cakes, men også ved juletid.
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler i rigeligt saltet vand, til de er møre, 12-15 min. efter størrelse.
Skær imens gulerødder i tynde tændstikker, eller riv dem groft. Pluk mynte, og snit den groft. Hak løg fint.
Rør løg og creme fraiche sammen, og smag til med lidt fintrevet citronskal og salt.
Riv glaskål groft. Vend gulerod og glaskål sammen, og smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft og olivenolie.
Rør ærtespread sammen med mynte, og smag til med salt, citronsaft og en smule olie (se køkkentip.)
Kom panko i en dyb tallerken.
Form fiskefars til små fish cakes, og vend dem i pankoen, til de er helt dækkede.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fish cakes ved middel varme, til de er gyldne, sprøde og gennemstegte, 3-4 min. pr. side.
Anret kartofler og fish cakes, og spis med dressing, minted peas og glaskålssalat til.