Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Sprøde fiskefrikadeller med ovnfritter og mayo serveret med hvidkålssalat med salatost

3 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • ½ hvidkål
  • 1 æble
  • 1 citron
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 brev dijonsennep
  • 1 bæger salatost i tern
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 2 poser mayonnaise

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores grønne fiskefars er fuld af gode grøntsager og virker derfor en smule anderledes end ren fiskefars, når den steges. Mens dellerne er på panden, vil de føles bløde, som om de er understegt, men når de har ligget på en tallerken og kølet af i 1-2 min., bliver de faste – helt som klassiske fiskefrikadeller. Hold dig til den angivne stegetid, så får du et rigtig godt resultat.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnkartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min.

Hvidkålssalat med feta
  1. Snit hvidkål fint, og skær æble i tynde både. Skær citron i både til servering.

  1. Rør yoghurt med dijonsennep i en stor skål, og smag til med lidt salt. Vend hvidkål og æble i dressingen.

  1. Vend salatost i hvidkålssalaten, og smag til med salt.

Fiskefrikadeller
  1. Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side (se køkkentip).

Servering

Anret fiskefrikadeller og ovnkartofler. Dryp fiskefrikadeller med citron, og spis med mayo og hvidkålssalat til.

-