Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde forårsruller med ris, tamari og snackgrønt

Sprøde forårsruller med ris, tamari og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Resten af gulerødderne (halvdelen i strimler, resten i stave)
  • 1 løg (i tynde både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 hvidkål (i strimler)
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke forårsrulledej
  • 2 palermo-peberfrugter (i stave)
  • 1 agurk (i stave)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • hvedemel
  • tørret chili
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Tænd ovnen på 200 grader, hvis du vil ovnstege dine forårsruller – det virker fint. Rullerne bliver ikke så flotte i farven og knapt så fedtede, men de kan godt blive sprøde. Læg rullerne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med olivenolie, og bag dem i 12-15 minutter, til de er gyldne og sprøde.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør gulerødder, løg, hvidløg og hvidkål som angivet i ingredienslisten. Anret gulerodsstavene på et fad til snackgrønt.

4. Varm en stor, bredbundet gryde op, tilsæt lidt olie, og steg løg, hvidløg og kød høj varme, 2-3 minutter. Rør i kødet, så det smuldrer let. 

5. Tilsæt hvidkåls- og gulerodsstrimler til kødet, og steg i 5-7 minutter, til det falder godt sammen og bliver mørt.

6. Krydr det stegte kød og grøntsagerne med ½ brev tamari og evt. lidt eddike og tørret chili. Smag til med salt, og lad fyldet køle lidt. Kom resten af tamarien i en lille skål til servering.

7. Lav imens en lille portion melklister af 1½ spsk. mel og lidt koldt vand.

8. Fordel grøntsagsfyldet på forårsrulledejen, rul sammen, og luk med melklister (se tippet på første side). Steg forårsrullerne i olie på en stor, varm pande i 5-6 minutter, til de er gyldne og sprøde (eller kom dem i ovnen, se køkkennote).

9. Skyl imens peberfrugten og agurken, og skær begge i stave. Anret peberfrugt- og agurkestavene på fadet med gulerodsstave.

Servering 
Server forårsruller med ris, tamari og snackgrønt.

-