Sprøde gnocchetti i gul tomatsauce med friske løg, oliven, timianblomster og frisk mozzarella
Ingredienser
- 1 pakke gnocchetti
- 1 glas gul tomatpassata
- 2 gule peberfrugter
- 3 hvidløgsfed
- Løg friske 3 stk./bdt. DK
- 2 bægre mozzarella
- 1 bundt rucola
- 2 poser sorte oliven
- 1 bundt timian i blomst
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl alt grønt
Skær peberfrugt i tynde strimler, og skær hvidløg i tynde skiver. Flæk løg, og skær i tynde skiver. Pluk evt. blomster af timian, og læg dem i en skål til servering.
Varm en gryde op, tilsæt olie og steg peberfrugt, løg og hvidløg ved middel varme i 3-4 min.
Tilsæt timian og gul tomatpassata, og kog op. Lad saucen simre, til alt er mørt, 8-10 min.
Varm imens en stor pande op, tilsæt olie, og steg gnocchetti ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 7-8 min.
Tilsæt oliven til tomatsaucen, vend rundt, og kog videre 1 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. timiankviste inden servering.
Anret tomatsauce i dybe tallerkener, og anret gnocchetti ovenpå. Top med brud af mozzarella, rucola og timianblomster, dryp med lidt olivenolie, og servér.