Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde gnocchi med grønkål, pastinakker og valnødder

Sprøde gnocchi med grønkål, pastinakker og valnødder

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ rød hjertesalat (plukket groft)
  • 1 pose valnødder
  • Alle pastinakkerne (i grove tern)
  • ½ citron
  • 1 pakke gnocchi
  • 1 bundt grønkål (i grove stykker, den værste stilk kasseret)
  • Alle skalotteløgene (hakket fint)
  • ½-1 karton sojacreme

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Sæt markærterne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom salatbladene i en skål. Hak valnødderne groft.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pastinakkerne ved middel varme, til de er gyldne og møre, 4-5 min. Krydr med salt.

3. Lav imens en dressing af 1-2 spsk. citronsaft, 2-3 spsk. olivenolie og lidt salt. Vend dressingen med hjertesalaten og de hakkede valnødder.

4. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg gnocchierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Smag til med salt.

5. Kom grønkål og skalotteløg på panden med pastinakker, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt sojacreme, og kog op. Lad retten simre i 3-4 min., og smag til med salt, peber og resten af citronsaften.

Servering
Anret sprøde gnocchi i en dyb tallerken, og top med cremede pastinakker og grønkål. Spis salaten i en lille skål ved siden af.

-