Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprøde gnocchi med grønkål, pastinakker og valnødder

Sprøde gnocchi med grønkål, pastinakker og valnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 rød hjertesalat (plukket groft)
  • 1 pose valnødder
  • Alle pastinakkerne (i grove tern)
  • 1 bundt bladbeder (stilke snittet fint, blade i grove stykker)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 pakke gnocchi
  • 1 bundt grønkål (i grove stykker, den værste stilk kasseret)
  • Alle skalotteløgene (hakket fint)
  • 1 karton sojacreme

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Sæt markærterne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom salatbladene i en skål. Hak valnødderne groft.

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pastinakker og bladbedestilke ved middel varme, til pastinakkerne er gyldne og møre, 4-5 min. Krydr med salt.

3. Lav imens en dressing af 2-3 spsk. citronsaft, 3-4 spsk. olivenolie og lidt salt. Vend dressingen med hjertesalaten og de hakkede valnødder.

4. Varm en anden stor pande op, tilsæt olie, og steg gnocchierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. Smag til med salt.

5. Kom grønkål, skalotteløg og bladbedeblade på panden med grøntsagerne, og steg videre, til bladene er møre, 1-2 min. Tilsæt sojacreme, og kog op. Lad retten simre i 3-4 min., og smag til med salt, peber og resten af citronsaften.

Servering
Anret sprøde gnocchi i dybe tallerkener, og top med cremede pastinakker, bladbeder og grønkål. Servér salaten i små skåle ved siden af.

-