Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Græskar-gnocchetti med grønkål, stegt gris og blodappelsinsalat

Græskar-gnocchetti med grønkål, stegt gris og blodappelsinsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bæger skåret grønt (selleritern og rosmarin)
  • 2 røde salanova-salater (blade skåret fra roden – se køkkennote)
  • 2 blodappelsiner (skrællet og i skiver)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 2 pakker græskar-gnocchetti
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 1 bundt grønkål (ribbet og skåret groft)
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du får to salanova-salathoveder med i dag. Det fortrinlige ved salanova – ud over den flotte farve og den sprøde smag – er, at den er et "one cut wonder": Man kan dele alle bladene fra hinanden ved at lave et enkelt snit tværs gennem roden ved bunden. Nemmere bliver det ikke.

Inden du går i gang: Find to pander og alle ingredienserne frem.

1. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg selleritern og rosmarin, til sellerien er gylden og mør, 4-5 min. Smag til med salt.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne og blodappelsinerne som angivet i ingredienslisten.

3. Vend salanova-salat sammen med skiver af blodappelsiner og solsikkekerner, og smag til med ca. 4 spsk. olivenolie og lidt salt.

4. Tag selleriternene af panden, og varm den op igen. Tilsæt olie, og steg gnocchettierne, til de er gyldne, 3-4 min.

5. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg minutstykker af filet, til de er gyldne og gennemstegte, 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber.

6. Tilsæt grønkål til panden med gnocchetti, og steg, til grønkålen falder lidt sammen, 1-2 min. 

7. Tilsæt selleriternene og creme fraichen til panden med gnocchetti og grønkål, vend rundt, og smag til med salt og sort peber.

Servering
Anret gnocchetti, selleri og grønkål på tallerkener, og servér stegt gris og blodappelsinsalat til.

-