Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Sprøde kartoffel-rösti med pesto og lun flækærtesalat med rødbede

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne flækærter
  • 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
  • ½-1 fed hvidløg
  • Alle bagekartoflerne
  • 1 porre
  • 1 portion kogte rødbeder
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 1 pose feldsalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Jeg synes, det er nemmest at stege rösti i mindre klatter, men hvis du har mod på det, kan du også stege dem som én stor flot kartoffelkage. Start med god varme i panden, og sænk den så til lav til middel varme, når kartoflerne har været på i et minuts tid.

Kogte rødbeder har brug for syre, ellers kan de smage lidt “jordet”, så sørg for at smage dem godt til med eddike – eller med citronsaft, hvis du har.

Inden du går igang

Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter samt alt grønt

Flækærter
  1. Kom flækærterne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra.

Pesto
  1. Blend pesto-ingredienserne med hvidløg og ½ dl olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med lidt eddike og salt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl eller skur kartofler. Riv dem fint, og lad dem dryppe af i en sigte. Snit porre fint, og skyl evt. en ekstra gang.

  1. Smut imens skrællen af rødbederne, og skær dem i tynde både. Læg rødbeder til side til flækærtesalat.

Pommes rösti
  1. Knug så meget væske som muligt ud af kartoflerne, og vend dem sammen med porre og spidskommen i en skål. Krydr med salt.

  1. Varm olie op på en pande. Steg små klatter af kartoffelmassen (se køkkentip) gyldne og gennemtilberedte ved lav varme, 4-5 min. på hver side.

Flækærtesalat med rødbede
  1. Kom kogte flækærter i en skål. Tør gryden af.

  1. Varm gryden op, tilsæt lidt olie, og sautér rødbeder ved middel varme, til de er gennemvarme, 2-3 min. Vend flækærter i, og smag til med salt, peber og eddike.

Servering

Anret flækærtesalat med rødbeder, og drys med feldsalat. Anret pommes rösti ved siden af, og dryp med pesto.

-