Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Sprøde reje- og fiskefrikadeller med creme fraiche-sauce og knuste kartofler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt dild
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Knuste kartofler (del 1)
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse).

Stegt grønt
  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Hak 1-2 tsk. fint, og læg til side. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløgsbåde i 2-3 min. Tilsæt gulerødder, og steg videre i 3-4 min. Smag til med 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

Creme fraiche-sauce
  1. Hak dild fint, og kom halvdelen i en skål til topping.

  1. Kom creme fraiche i en skål, og rør den med resten af dilden samt finthakket rødløg. Smag til med salt.

Knuste kartofler (del 2)
  1. Hæld vandet fra kartofler. Knus kartofler let med en gaffel, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.

Fiskefrikadeller
  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side.

Servering

Anret knuste kartofler med stegt grønt og fiskefrikadeller ved siden af. Dryp med creme fraiche-sauce, og top med dild.

-