Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Samosaer med fyld af korma-krydrede søde kartofler samt quinoasalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 broccoli
  • 1 løg
  • 1 bæger skåret grønt (sød kartoffel med korma)
  • 1 pakke samosadej
  • 1 mango
  • 1 bundt mynte

Tjek at du selv har

  • Olie (fx oliven- eller sesamolie)
  • Salt
  • Peber
  • Evt. chilisauce
Husk - til i morgen

Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoaen samt frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Del broccolien i små buketter, og damp dem i gryden med quinoa de sidste 3-4 min. af kogetiden.

Fyld
  1. Pil løget, og hak det.

  1. Varm olie op på en pande, og steg løg og søde kartofler fra bægeret i 5-6 min., til det er mørt. Krydr med salt, og mos det let med en gaffel.

Samosaer
  1. Fordel fyldet på dejpladerne – der skal være en spiseske med top i hver. Fold samosaerne som vist i tippet bag på forsiden.

  1. Varm en pande op (fx den fra fyldet), tilsæt en gavmild sjat olie, og steg samosaerne sprøde i 3-4 min. på hver side.

Quinoasalat
  1. Kassér sten og skræl på mangoen, og skær frugtkødet i mundrette stykker. Pluk mynten, og hak den.

  1. Vend quinoa og broccoli sammen med mango og mynte i en skål, og smag til med olie, salt og peber.

Servering

Anret quinoasalat og samosaer på tallerkener, og dyp evt. samosaerne i chilisauce, hvis du har.

Idékassen
-