Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Tag os med på ferie! Vi leverer til det meste af landet - også i sommerhusområder. Benyt alternativ leveringsadresse på din profil.

Sprøde tacos med kidneybønner, adobo-sauce og tomatsalsa

2 personer

Ingredienser

  • ½-1 tørret chipotle-chili
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 rødløg
  • 1 dåse tomatpuré
  • Alle tomaterne
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 hjertesalat
  • 1 pakke kogte kidneybønner
  • 1 pakke tacoskaller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller lagereddike)
  • Sukker
Køkkentips

Chipotlen er stærk, og det skal en adobo-sauce også være, men start evt. med ½ chipotle, og smag til med mere til sidst.

Inden du går igang

Skyl alt grønt, og kog en smule vand til adobo-sauce – fx i en elkedel. Dræn lagen fra kidneybønnerne.

Adobo-sauce
  1. Tag stilken af chipotlen, og flæk chilien. Overhæld den med 1 dl kogende vand, og lad den trække i ca. 5 min. Fisk den herefter op af vandet, og hak den fint.

  1. Pil hvidløg og rødløg. Hak rødløg og hvidløg fint, og læg halvdelen af rødløget til side til tomatsalsa.

  1. Varm en lille gryde op, tilsæt olie, og steg resten af rødløget og hvidløget i 2-3 min., til det er klart.

  1. Tilsæt chipotle og vandet derfra (se køkkentip), tomatpuré, 1 tsk. sukker, ½ tsk. salt og 2 spsk. eddike til gryden, og lad det simre i 3-4 min.

Tomatsalsa
  1. Skær tomat i tern. Vend dem med hakket rødløg, og tilsæt lidt salt, sukker, olivenolie og peber. Vend det sammen.

Peberfrugt og salat
  1. Skær peberfrugt i strimler, og steg dem i olie på en pande i 4-5 min., til de er bløde. Krydr med salt og peber.

  1. Snit imens salat groft, og kom den i en skål.

Kidneybønner og tacoskaller
  1. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg kidneybønner 2-3 min., eller til de er gennemvarme. Vend dem med lidt af adobo-saucen.

  1. Varm en ny, tør pande op, og lun tacoskallerne på den. Hold dem lune i et viskestykke.

Servering

Fyld de lune tacoskaller med kidneybønner, peberfrugt, adobo-sauce, salat og tomatsalsa. Spis evt. med fingrene.

Idékassen
-