Ris med tacochips, kidneybønner, avocado, tomat og lime
Ingredienser
- 1 pose hvide basmatiris
- Alle tomaterne
- ½ romaine-salat
- 1 lime
- 2 avocadoer
- 2 pakker kogte kidneybønner
- 2 pakker tacoskaller
- 1 brev BBQ-krydderiblanding
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Sukker
- Evt. chilisauce
Tænd ovnen på 150 °C, og sæt vand over til ris. Skyl risene samt al frugt og grønt.
Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.
Skær tomaterne i tern, og vend dem med lidt salt, sukker og peber i en skål.
Skær salaten i strimler, og skær limefrugten i både. Skræl og udsten avocadoerne, og skær avocadokødet i skiver. Kom det hele på et fad.
Dræn lagen fra kidneybønnerne, og skyl og afdryp dem.
Knæk tacoskallerne til mindre stykker i chipsstørrelse, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem sprøde i ovnen i 5-6 min.
Varm olie op på en pande, og steg bønnerne i 4-5 min. Tilsæt BBQ-krydderiet og lidt salt, og steg videre i yderligere 1-2 min. Smag til med salt og peber.
Fordel risene i skåle, og top med bunker af bønner, salat, tomat, avocado og tacochips. Dryp med creme fraiche, limesaft og evt. chilisauce, hvis du har.