Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Sprøde tikka-krydrede pastinakfritters med spinatpesto og frisk cikoriesalat

2 personer

Ingredienser

  • 2 poser kikærtemel
  • ½-1 brev tikka masala-paste
  • 1 pose babyspinat
  • ½-1 hvidløgsfed
  • 1 pose tahin
  • 1 citron
  • 1 bundt cikorie
  • 1 appelsin
  • Alle pastinakkerne
  • 1 babosa-løg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Fritters” – sprøde grøntsagsfrikadeller – er efterhånden en moderne klassiker i det grønne køkken og findes i øvrigt i mange forskellige køkkener verden over.

Cikorieblade er en bitter salattype fra Italien. De nederste dele af stilkene kan være lidt grove – skær dem fra, hvis det er tilfældet. Smag på bladene, og vurdér selv, hvor mange du har lyst til i din salat.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Fritters-dej
  1. Rør en dej af kikærtemel, tikka masala-paste, lidt salt og 3-4 dl vand. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække i 5-10 min.

Spinatpesto
  1. Pluk spinat groft. Pil hvidløg, og halvér citron. Blend spinat, hvidløg, tahin og ½ dl olivenolie til en grov pesto med en stavblender. Smag til med citronsaft og salt.

Cikoriesalat
  1. Snit cikorieblade groft (se køkkentip). Skræl og skær appelsin i tynde skiver.

  1. Vend cikorie og appelsin godt sammen i en skål, og lad salaten trække indtil spisetid.

Pastinakfritters
  1. Riv pastinakker groft. Pil og skær løg i tynde skiver. Vend pastinak og løg i fritters-dejen, og rør godt rundt, så alt er dækket.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Sæt store skefulde fritters-dej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 2-3 min. på hver side. Dryp dem evt. af på fedtsugende papir.

Servering

Anret cikoriesalat og pastinakfritters på tallerkener, og spis spinatpesto til.

-