Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Sprøde tikka-krydrede pastinakfritters med grønkålspesto og frisk wasabinasalat

4 personer

Ingredienser

  • 3 poser kikærtemel
  • 1-2 breve tikka masala-paste
  • 1 bundt grønkål
  • 1-2 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 2 poser tahin
  • 1 bundt wasabina
  • 2 limequats
  • Alle pastinakkerne
  • 2 løg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Wasabina er en fin, lysegrøn sennepssort med tætte, krøllede blade, der smager (som navnet antyder) af wasabi.

Hvis du har mod på det, kan du fint bruge fintsnittet wasabina- og grønkålsstængel som ekstra fyld til dine fritters. De skal dog snittes helt fint – eller hakkes – for helt at bryde fibrene op.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lutæt beholder på køl til dag 3.

Kom kikærterne i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til i dag 3.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Fritters-dej
  1. Rør en dej af kikærtemel, tikka masala-paste, lidt salt og vand [1p: 2 dl | 2/3p: 3-4 dl | 4/5p: 5-6 dl]. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække i 5-10 min.

Pesto
  1. Pluk grønkål groft. Pil hvidløg, og halvér citron. Blend grønkål, hvidløg, tahin og olivenolie [1/2p: ½ dl | 3p: ¾ dl | 4/5p: 1 dl] til en grov pesto med en stavblender. Smag til med citronsaft og salt.

Wasabinasalat
  1. Pluk og snit wasabina fint. Skær limequat i tynde skiver – fjern evt. sten undervejs.

  1. Vend wasabina og limequat godt sammen i en skål, og lad salaten trække indtil spisetid.

Pastinakfritters
  1. Riv pastinakker groft. Pil og skær løg i tynde skiver. Vend pastinak og løg i fritters-dejen, og rør godt rundt, så alt er dækket.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Sæt store skefulde fritters-dej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 4-5 min. på hver side. Dryp dem evt. af på fedtsugende papir.

Servering

Anret wasabinasalat og pastinakfritters, og spis grønkålspesto til.

-