Squash-falafler med grøn tabbouleh og hvidløgsdip
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- 1-2 fed hvidløg
- ½ bæger creme fraiche
- 1 citron
- 1 rulle falafelfars med squash
- 1 bundt grønkål
- ½ rødløg
- 1 pæretomat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Ruller er det nye grønt! Vi er begyndt at pakke vores egen færdige falafelfars i de hvide ruller, du finder i din kasse i denne uge. Kønne er de ikke, men de sparer 80% af emballagen i forhold til normale forpakningstyper - det vil sige 80 % mindre plast at smide til genbrug!
Sæt vand over til couscous, og skyl al frugt og grønt.
Skær squashen i ½ cm tykke skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg squashen, til den er mør og gylden på begge sider, 2-3 min. per side. Krydr med salt undervejs.
Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Pil hvidløget, pres eller riv det fint, og rør det sammen med creme fraichen. Krydr med lidt salt.
Halvér citronen.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form falafelfarsen til små falafler med hånden og en ske, og steg dem på panden, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.
Pluk grønkålen, og snit den fint. Pil rødløget, og hak det fint. Skær tomaten i mindre tern.
Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med grønkål, rødløg og tomater. Smag til med citronsaft, olivenolie og salt.
Nyd de sprøde falafler med hvidløgsdip og grøn tabbouleh til.