Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squash-fritters med linsesalat og pesto

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • ½ spidskål
  • 1 bakke æg
  • 1 citron
  • 1 stængel korianderfrø
  • 1 bæger pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Hvis dine squash-fritters driller lidt, kan du få dem til at lykkes ved at tilsætte mere mel – det kan de dog også blive lidt tørre af, så prøv at følge opskriften i første omgang.

Du kan evt. tilsætte en smule frisk hvidløg til pesto-kittet sammen med olivenolien, hvis du ønsker.

Husk - til i morgen

Sæt de sorte bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt al frugt og grønt.

Linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Squash-fritters
  1. Riv imens squashen groft. Pil rødløget, og hak det fint. Snit kålen fint.

  1. Pisk æggene sammen i en skål, og tilsæt 1½-2 dl mel. Rør godt rundt, til dejen er tyk og sammenhængende. Tilsæt derefter squash, rødløg og halvdelen af kålen, og vend det godt sammen (se køkkentip). Krydr med salt.

  1. Varm olie op på en pande, og steg klatter af dejen ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side.

Pesto og linsesalat
  1. Halvér imens citronen. Pluk korianderfrøene, og hak dem groft.

  1. Tilsæt ½ dl olivenolie (se køkkentip) til pesto-kittet, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med salt og lidt citronsaft.

  1. Vend de lune linser med resten af kålen, og smag til med salt, peber og citronsaft. Drys til sidst med de hakkede korianderfrø.

Servering

Kom dine squash-fritters på en tallerken, og dryp pestoen hen over. Nyd linsesalaten til.

-