Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Squash-fritters med pesto og grønne linser

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 1 bakke æg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt rucola
  • 1 pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel
Køkkentips

Hvis dine squash-fritters driller lidt, kan du få dem til at lykkes ved at tilsætte mere mel – det kan de dog også blive lidt tørre af, så prøv at følge opskriften i første omgang.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Squash-fritters
  1. Riv imens squashen groft. Pil rødløget, og hak det fint.

  1. Pisk æggene sammen i en skål, og tilsæt 1½-2 dl mel. Rør godt rundt, til dejen er tyk og sammenhængende. Tilsæt derefter squash og rødløg, og vend det godt sammen (se køkkentip). Krydr med salt.

  1. Varm olie op på en pande, og steg klatter af dejen ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side.

Pesto
  1. Pil hvidløget. Blend rucola, solsikkekerner og hvidløg sammen med ½ dl olivenolie til en grov pesto. Smag til med 2-3 tsk. eddike.

  1. Smag linserne til med salt, peber og lidt eddike.

Servering

Anret dine squash-fritters på en tallerken, og dryp pestoen henover. Nyd linserne til.

Idékassen
-