Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squash-fritters med pesto og grønne linser

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 2 squash
  • 2 rødløg
  • 1 spidskål
  • 1 bakke æg
  • 2 majskolber
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt rucola
  • 1 pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel
Køkkentips

Hvis dine squash-fritters driller lidt, kan du få dem til at lykkes ved at tilsætte mere mel – det kan de dog også blive lidt tørre af, så prøv at følge opskriften i første omgang.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser og majs, og skyl linserne samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Squash-fritters
  1. Riv imens squashene groft. Pil rødløgene, og hak dem fint. Snit kålen fint.

  1. Pisk æggene sammen i en skål, og tilsæt 3-4 dl mel. Rør godt rundt, til dejen er tyk og sammenhængende. Tilsæt derefter squash, rødløg og et par håndfulde af kålen, og vend det godt sammen (se køkkentip). Krydr med salt.

  1. Varm olie op på en pande, og steg klatter af dejen ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side.

Majs og pesto
  1. Fjern imens de grønne blade fra majskolberne, og del hver kolbe i to. Kog dem i rigeligt letsaltet vand, til kernerne er møre, 4-5 min.

  1. Pil hvidløget. Blend rucola, solsikkekerner og hvidløg sammen med 1 dl olivenolie til en grov pesto. Smag til med 1-2 spsk. eddike.

  1. Vend de lune linser med resten af kålen, og smag til med salt, peber og lidt eddike.

Servering

Anret dine squash-fritters og majs på tallerkener, og dryp pestoen henover. Servér linsesalat til.

-