Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squash-fritters med tomatrelish, stegt aubergine og persille

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose røde linser
  • 1 graffiti-aubergine
  • 1 fed hvidløg
  • ½ citron
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 squash
  • 1 pose kikærtemel
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Fritters er en klassiker i det veganske køkken, og de kan laves med mange slags grøntsager. Bliver dejen for våd, kan den reddes med mere glutenfrit mel.

Husk - til i morgen

Hæld vandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne samt frugt og grønt.

Lun auberginesalat
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem al dente, 10-12 min.

  1. Skær imens auberginen i mindre tern. Pil hvidløget, og riv det samt lidt citronskal fint.

  1. Varm olie op på en pande, og steg auberginen ved middel varme i 5-6 min., til den er gylden og mør. Tilsæt hvidløg og citronskal, og steg videre i 1 min. Krydr med salt og peber.

  1. Skær imens gulerødderne i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Snit salaten groft, og hak persillen. Vend gulerødder, salat og persille sammen i en skål med citronsaft og lidt olivenolie.

  1. Dræn vandet fra linserne, og vend dem samt stegt aubergine i skålen med gulerødder. Tør panden af.

Squash-fritters
  1. Riv squashene groft. Rør kikærtemelet med 1 dl vand, og vend squashen i (se køkkentip). Krydr godt med salt og peber.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg klatter af fritters-dejen ved middel varme, til den er gylden og sprød, 3-4 min. på hver side.

Servering

Dyp de sprøde squash-fritters i tomatrelish, og nyd den lune auberginesalat til ved siden af.

-