Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Squash-pandekager med hytteost og quinoasalat med rødbeder og pink kraut

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 squash
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bakke æg
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 portion kogte rødbeder
  • ½-1 bæger pink kraut
  • 1 bæger hytteost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Havregryn
Køkkentips

Der kan være forskel på, hvor meget væske en squash afgiver. Synes du, at dejen er lidt for tynd, kan du tilsætte lidt flere havregryn.

Lav ikke squash-pandekagerne større end ca. 6 cm i diameter – de kan godt være lidt svære at vende, hvis de er større. Vent med at vende dem om, til de har fået en god stegeskorpe. Det er lettest at stege pandekagerne på en pande, du ved ikke hænger i, og brug gerne en god flad palet.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og tag hytteost ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved servering. Skyl alt grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoa under låg i 2 dl letsaltet vand 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoa trække under låg i 5 min., afdryp evt. og lad quinoa køle let af.

Pandekagedej
  1. Riv squash groft. Pil hvidløg, og hak det fint.

  1. Kom squash og hvidløg i en rummelig skål. Tilsæt æg, 2-3 spsk. havregryn (se køkkentip) samt lidt salt og peber. Rør det hele sammen til en dej, og lad dejen trække, mens du laver tilbehøret.

Quinoasalat med rødbeder og kraut
  1. Rist græskarkernerne på en tør pande i ca. 4 min., til skindet krakkelerer let.

  1. Snit purløg fint. Skær de kogte rødbeder i skiver på ca. ½ cm.

  1. Anret rødbede taglagt på et fad eller en tallerken. Drys afkølet quinoa over rødbederne, og top med pink kraut, græskarkerner og purløg.

Squash-pandekager
  1. Varm en pande op, og tilsæt lidt olie. Form små, tykke pandekager af dejen, og steg dem ved middel varme i 3-4 min. på hver side (se køkkentip). Dryp lidt olie på panden, når du vender pandekagerne.

Servering

Anret squash-pandekager med hytteost og quinoasalat med rødbeder ved siden af.

-