Squash-pandekager toppet med hytteost og serveret med kartofler og tomatsalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 rødløg
- 1 squash
- 1 bakke æg
- 1 brev herbes de provence-krydderiblanding
- 1.5 bægre hytteost
- 500 g pæretomater
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Havregryn
- Balsamico
Lav ikke squash-pandekagerne større end ca. 6 cm i diameter – de kan godt være lidt svære at vende, hvis de er større. Vent med at vende dem om, til de har fået en god stegeskorpe. Det er lettest at stege pandekagerne på en pande, du ved, ikke hænger i, og brug gerne en god flad palet.
Har du ikke nogen havregryn til squash-pandekagerne, kan du i stedet bruge glutenfrit mel.
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Snit rødløg. Riv squash groft.
Kom squash og halvdelen af rødløget i en rummelig skål. Tilsæt æg, havregryn [1/2p: 2 spsk. | 3/4p: 4 spsk.], 1-2 tsk. herbes de provence-krydderi samt lidt salt og sort peber. Rør det hele sammen til en dej.
Varm en pande op, og tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Form små, tykke pandekager af dejen, og steg dem ved middel varme i 3-4 min. på hver side (se køkkentip). Dryp olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] på panden, når du vender pandekagerne.
Kom hytteost i en lille skål.
Skær tomat i skiver.
Bred tomater ud på et fad, og dryp med balsamico [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.]. Krydr med salt og sort peber, og top med resten af rødløget.
Top squash-pandekager med hytteost, og spis kartofler og tomatsalat til.