Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squashpandekager med forårsløg, kartofler og tomatsalat

1 personer

Ingredienser

  • Alle de nye udenlandske kartofler
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 squash
  • 1 æg
  • 1 brev napoli-krydderiblanding
  • 1 bundt bronzefennikel
  • Alle bøftomaterne
  • ½ bæger hytteost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Havregryn
  • Balsamico
Køkkentips

Lav ikke squashpandekagerne større end ca. 6 cm i diameter – de kan godt være lidt svære at vende, hvis de er større. Vent med at vende dem om, til de har fået en god stegeskorpe. Det er lettest at stege pandekagerne på en pande, du ved, ikke hænger i, og brug gerne en god flad palet.

Har du ikke nogen havregryn til squashpandekagerne, kan du i stedet bruge hvedemel.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse. Hæld vandet fra.

Squashpandekager
  1. Snit forårsløg fint, og tag halvdelen fra til tomatsalat. Riv squash groft.

  1. Kom squash og resten af forårsløget i en rummelig skål. Tilsæt æg, 1 spsk. havregryn, 1-2 tsk. napoli-krydderi samt lidt salt og peber. Rør det hele sammen til en dej.

  1. Varm en pande op, og tilsæt ½ tsk. olie. Form små, tykke pandekager af dejen, og steg dem i 3-4 min. på hver side ved middelvarme (se køkkentip). Dryp ½ tsk. olie på panden, når du vender pandekagerne.

Tomatsalat
  1. Hak bronzefennikel groft. Skær tomaterne i skiver.

  1. Bred tomatskiverne ud på et fad, og dryp med 1-2 tsk. balsamico. Krydr med salt og peber, og drys med forårsløg og bronzefennikel.

  1. Kom hytteosten i en lille skål.

Servering

Top squashpandekager med hytteost, og nyd kartofler og tomatsalat ved siden af.

-