Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Steaksalat med chili og misodressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 agurk
  • 1 lime
  • ¼ stykke ingefær
  • 1 bundt farvede bladbeder
  • 1 pakke steaks af okseinderlår
  • 1 brev gomashio
  • 1 brev brun miso
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Kokosolie
  • Salt
  • Evt. ristet sesamolie
Inden du går igang

Skyl grøntsager, ingefær, chili og lime.

Grønt
  1. Skær salaten i strimler, tomaterne i halve og agurken i tern. Vend salat, tomater og agurk sammen på et fad.

  1. Riv limeskal og ingefæren. Kom limeskal og revet ingefær i en lille skål.

  1. Skær bladbedestænglerne fint og bladene groft.

  1. Varm en pande godt op, tilsæt 1 spsk. kokosolie, og steg bladbederne ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt, tag bladbederne af panden, og kom dem over salaten.

Steak og dressing
  1. Tør panden over, og varm den godt op igen. Kom 1 spsk. kokosolie på, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt.

  1. Halvér limefrugten, kom den på panden med skærefladerne nedad, og steg den i 2-3 min. Tag lime og kød af panden, og lad kødet trække i minimum 5 min.

  1. Kom imens gomashio, miso og 2 spsk. olie, fx ristet sesamolie, i skålen med ingefær og limeskal, og rør det sammen til en dressing. Pres den lune limesaft ned i skålen, og vend rundt.

  1. Skær kødet i strimler.

  1. Skær chilien i tynde ringe.

Servering

Anret salaten på tallerkener, og kom kødstrimlerne over. Drys med chiliringe efter smag, og dryp dressing over retten.

-