Spicy ramensuppe med stegt tofu, miso og pak choy
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 bakke shiitake-svampe
- 2 hvidløgsfed
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 pak choy
- 1 lime
- 2 poser misopasta
- ½ brev grøntsagsbouillon
- 1 pakke tofu
Tjek at du selv har
- Olie (fx oliven- eller sesamolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Halvér imens svampe. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og snit pak choy groft. Skær lime i både til topping.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg svampe ved høj varme i 2-3 min.
Sænk varmen, tilsæt hvidløg og miso, og steg videre i 1 min.
Tilsæt 4 dl vand og grøntsagsbouillon, og kog op.
Tilsæt gulerødder, og lad suppen simre til grøntsagerne er møre, 8-10 min.
Skær imens tofu i 1 cm tykke skiver.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofu ved middel varme, til den er gylden på begge sider, 2-3 min. på hver side.
Tilsæt pak choy til ramensuppen, og lad den simre med 1-2 min. Smag til med salt eller evt. soja, hvis du har.
Anret ris i en suppeskål, og hæld ramensuppen over. Top med tofu, og dryp med limesaft.