Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Stegt fennikel med gedeost, kerner, pasta og tomatsalat med oregano

3 personer

Ingredienser

  • 2 fennikler
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 1 pose græskarkerner
  • 3 bøftomater
  • 1 bundt frisk oregano
  • 1 pose semi di melone-pasta
  • 2 ruller gedeost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vineddike eller balsamico)
  • Evt. smør
Køkkentips

I dag skal du have stegt fennikel. Fennikel er en af køkkenets mest alsidige grøntsager, da den både er god rå, stegt, bagt og braiseret. Den er god i blandinger med andre grøntsager, men kan også spille solist, som den får lov til i dag.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, find en gryde, en pande og alle ingredienserne frem. Skyl grøntsager, citron og oregano.

Stegt fennikel med græskarkerner og gedeost
  1. Skær fenniklerne i ca. 1½ cm tykke skiver fra top til rod, og skyl dem forsigtigt mellem lagene, uden at de går fra hinanden – lad endelig stokken sidde på, den kan sagtens spises. Pil hvidløgsfeddene, og hak to af dem fint (gem det sidste til senere). Riv 1-2 tsk. citronskal fint, og halvér resten af citronen.

  1. Rist græskarkernerne på en tør pande i ca. 3 min., til deres skal krakkelerer let, og de dufter. Læg dem på en tallerken.

  1. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie eller evt. en klat smør, og brun fenniklerne 2-3 min på skærefladerne, til de har fået lidt farve.

  1. Drys hakket hvidløg og revet citronskal over fenniklen, hæld 1 dl vand ved, dryp med citronsaft, og krydr med salt og peber. Lad fenniklen dampe under låg i 10-15 min., til den er saftig og mør med lidt bid.

Tomatsalat og pasta
  1. Skær imens tomaterne i skiver eller både, og anret på et fad. Pluk oreganoen let, hak den groft, og drys over tomaterne.

  1. Pres det sidste fed hvidløg, eller hak det fint. Rør hvidløget med 2 spsk. olie og 1-2 spsk. eddike i en lille skål. Dryp dressingen over tomaterne, og krydr med salt og peber.

  1. Kog pastaen al dente i vand med salt, ca. 4 min. Afdryp.

Servering

Anret fenniklen på tallerkener, smuldr gedeosten over, og drys med græskarkernerne. Nyd med pasta og tomatsalat.

Idékassen