Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Stegt filet af gris med quinoa og tandoori-grønt

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 aubergine
  • 3 tomater
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Hvor blev min aubergine af?

I nogle tilfælde sendes enkelte ingredienser ikke med i 1-personers-kassen pga. forpakningsstørrelser. Opskriften er justeret derefter, og du får lidt mere af de andre ingredienser, så retten stadig er afbalanceret, og den samlede mængde mad pr. person ligger på samme niveau.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, aubergine, tomat

Håndfuld 3: Svinekød

Håndfuld 4: Quinoa

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, tandoori-krydderi

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.

Tandoori-grønt
  1. Pil og skær løg i små tern. Hak hvidløg fint. Skær aubergine og tomat i tern.

  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergine gylden i 4-5 min. Tilsæt løg og halvdelen af hvidløget, og steg videre i 2-3 min. Drys med tandoori-krydderi, og steg i yderligere 1 min.

  1. Kun til 1-person: Hak hvidløg fint, og skær tomat i tern. Varm olie op på en pande, og steg løg og halvdelen af hvidløg i 2-3 min. Drys med tandoori-krydderi, og steg i yderligere 1 min.

  1. Tilsæt tomater og fløde, og kog op i 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Stegt filet af gris med quinoa
  1. (1p: Varm olie op på en pande, og steg minutstykker ca. 1 min. på hver side.) Skær kødet i 2 skiver pr. person. Varm olie op på en pande, og steg kødet i 2-3 min. på hver side.

  1. Tilsæt resten af hvidløget samt en god klat smør, og krydr med salt og peber. Tag kødet af panden, og hold det varmt, fx mellem to tallerkener.

  1. Varm evt. lidt olie op på panden, og steg kogt quinoa i 2-3 min. Drys med evt. resterende tandoori-krydderi samt salt og peber.

Servering

Servér filet af gris med stegt quinoa og tandoori-grønt.

-