Stegt filet af gris med quinoa og tandoori-grønt
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 babosa-løg
- 3 hvidløgsfed
- 1 aubergine
- 4 tomater
- ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
- 2 bægre fløde
- 1 pakke svinefilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Håndfuld 1+2: Løg, aubergine, tomat
Håndfuld 3: Svinefilet
Håndfuld 4: Quinoa
Fedt: Olivenolie, smør, fløde
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, tandoori-krydderi
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Pil og skær løg i små tern. Pil og hak hvidløg fint. Skær aubergine og tomat i tern.
Varm 1-2 spsk. olie op på en pande, og steg aubergine gylden i 4-5 min. Tilsæt løg og halvdelen af hvidløget, og steg videre i 2-3 min. Drys med tandoori-krydderi, og steg i yderligere 1 min.
Tilsæt tomater og fløde, og kog op i 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Skær kødet i 2 skiver pr. person. Varm 1-2 spsk. olivenolie op på en pande, og steg kødet i 2-3 min. på hver side.
Tilsæt resten af hvidløget samt en god klat smør, og krydr med salt og peber. Tag kødet af panden, og hold det varmt, fx mellem to tallerkener.
Varm evt. lidt ny olie op på panden igen, og steg den kogte quinoa i 2-3 min. Drys med evt. resterende tandoori-krydderi samt salt og peber.
Anret filet af gris med stegt quinoa og tandoori-grønt.