Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med dildsmørsauce og sprød kål med mandarin

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 spidskål
  • 2 mandariner
  • 1 bundt dild
  • 1 citron
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 pakke isingfileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel eller rasp
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i letsaltet, kogende vand, og kog dem i 14-16 min.

Sprød kål med mandariner
  1. Snit spidskålen fint. Pil og del mandarinerne i både. Pluk og snit dilden fint, og skær citronen i både.

  1. Vend spidskålen med lidt salt og peber, og knug den let. Vend den med yoghurt, citronsaft og lidt dild.

  1. Anret kålen på et fad, top med mandariner, og drys med græskarkerner.

Dildsmørsauce
  1. Kom 50-60 g smør i en gryde, og lad det smelte. Vend resten af dilden i det smeltede smør, og krydr med salt og citronsaft.

Stegt isingfilet
  1. Tjek imens fisken for evt. store ben og hinder. Krydr med salt og peber, og vend fisken i mel eller rasp.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg fisken i 1-2 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

Servering

Servér stegt isingfilet med dildsmørsauce, og spis kartofler og sprød kål med mandarin til.

-