Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Stegt fisk med fyldig salat med grønt, avocado og croutoner

2 personer

Ingredienser

  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 bánh mì-brød
  • ½-1 avocado
  • 1 citron
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bæger topping (fennikel/grønkål)
  • 1 bundt salatmix
  • 1 rødløg
  • 1 bundt dild
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Sukker
  • Eddike (fx lagereddike)
  • Mel
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, topping, salatmix, rødløg

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Báhn mì, mel

Fedt: Olivenolie, smør, avocado

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, citron, dild, hvidløg

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C. Skyl grøntsager, dild og citron.

Croutoner og salat
  1. Pil hvidløget, og pres det. Skær brødet i grove tern, og vend dem med ½ spsk. olivenolie, hvidløg og salt. Bag croutonerne sprøde i ovnen, 8-10 min.

  1. Skær avocadokødet i tern. Halvér citronen, og vend avocadoen med lidt citronsaft.

  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Vend gulerødderne med toppingen fra bægeret, salatmix, et par dråber olivenolie og citronsaft. Anret salaten på et fad.

Lynsyltet rødløg
  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både.

  1. Opvarm ½ dl eddike og ½ dl sukker i en gryde, og rør, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløgsbådene, giv det et kort opkog, og lad det køle af.

Stegt fisk
  1. Hak dilden groft.

  1. Tjek fisken for ben og hinder. Skær fisken i stykker af ca. 2 cm. Krydr med salt og peber, og vend dem med mel.

  1. Opvarm en pande med ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg fisken i 2 min. på hver side. Krydr med salt, peber og dild.

Servering

Nyd salaten toppet med stegt fisk, lynsyltede rødløg, avocado, sprøde croutoner og dild.

....
Idékassen