Stegt fisk med fyldig salat med grønt og lynsyltet rødløg
Ingredienser
- 1 pose bulgur
- ½ rødløg
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 pære
- 1 citron
- 1 bundt dild
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
- 1 pakke isingfilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
- Sukker
- Mel (fx rugmel)
Håndfuld 1+2: Rødløg, gulerødder, pære
Håndfuld 3: Isingfilet
Håndfuld 4: Bulgur, mel
Mælkeprodukt: Yoghurt
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, sukker, eddike, citron, dild
Sæt vand over til bulgur. Skyl bulguren samt frugt og grønt.
Kom bulguren i en gryde, overhæld med 2 dl kogende, saltet vand, og kog den under låg i 7 min. Lad den trække under låg i et par minutter.
Pil rødløget, og skær det i tynde både.
Kog ½ dl eddike og ca. 2 spsk. sukker op i en lille gryde, og krydr med friskkværnet peber. Kom rødløget i, og kog i et minuts tid. Tag gryden af varmen, og hæld rødløg og lage i en skål.
Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær pæren i tynde både. Skær citronen i både. Pluk og hak dilden.
Hæld evt. overskydende vand fra bulguren. Vend bulguren med gulerødder, lidt citronsaft, ½-1 spsk. olivenolie, salt, peber og lidt af dilden. Anret på et fad.
Fordel pærebåde og syltede rødløg over bulguren, tegn striber af yoghurt (2 spsk.) henover, og drys med resten af dilden.
Tjek fisken for evt. store ben. Krydr fisken med salt og peber, og vend den i mel.
Opvarm 1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør på en pande, og steg fisken 1-2 min. på hver side, til den er gylden og færdigstegt.
Anret stegt fisk dryppet med citron samt fyldig salat med grønt og lynsyltet rødløg.