Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Stegt torskefisk med hvide bønner, mayo, koriander og majstortillas

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 2 kartoner kogte hvide bønner
  • 1 pakke majstortillas
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 brev mayonnaise

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Find to pander frem. Dræn væden fra de kogte hvide bønner, og skyl frugt og grønt.

Stegt torskefisk med hvide bønner
  1. Fjern evt. store ben og hinder fra fisken. Varm olie op på en pande, og steg fisken ved middel varme, til den er gylden, 2-3 min. Krydr med salt undervejs.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret og de kogte hvide bønner, og steg videre, til det hele er gennemstegt, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.

Majstortillas og topping
  1. Varm imens majstortillaerne på en tør pande, til de er gennemvarme, ½-1 min. pr. side. Hold dem lune i et rent viskestykke.

  1. Snit korianderen groft, og skær limefrugten i både. Kom begge dele i skåle til servering.

Servering

Anret stegt torskefisk med grønt og hvide bønner på tallerkener, drys med koriander, og dryp med limesaft og mayonnaise. Spis det hele med majstortillas til.

Idékassen
-