Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt torskefisk med lune spicy flækærter, citron-gulerødder og rød hjertesalat

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne flækærter
  • 2 røde hjertesalater
  • ½ pose gulerødder
  • 1 citron
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½-1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Honning
Inden du går igang

Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter samt frugt og grønt.

Lune spicy flækærter (del 1)
  1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente i 25-30 min. Hæld vandet fra.

Salat og citron-gulerødder
  1. Bryd salat i grove stykker, og kom i en salatskål. Dryp med 1 spsk. olie og eddike, og krydr med salt og peber. Vend salaten grundigt rundt.

  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær i kvarte på langs og derpå i stykker a ca. 4 cm. Riv citronskal fint, og halvér citron.

  1. Varm ½ spsk. honning op på en pande, til det bruser. Kom gulerødder på panden, og steg dem i 4-5 min. Skru lidt ned for varmen, hvis det er ved at brænde på, eller dryp forsigtigt et par spsk. vand på panden.

  1. Smag gulerødder til med lidt citronskal og -saft, salt og peber. Kom gulerødderne i en skål, og tør panden af.

Stegt torskefisk
  1. Tjek fisken for ben, og fjern dem forsigtigt, hvis du finder nogen.

  1. Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. olie, og steg fisken ved middel varme, til den er gylden og gennemtilberedt, 5-8 min. (alt efter tykkelse). Krydr med salt.

Lune spicy flækærter (del 2)
  1. Hak imens chili fint. Vend chili, lidt citronskal og ½ spsk. olie forsigtigt sammen med flækærter, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Servering

Anret lune spicy flækærter toppet med stegt torskefisk. Spis citron-gulerødder og salat til.

-