Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pandestegt torskefisk, kartofler og fennikel-slaw med nødder

Pandestegt torskefisk, kartofler og fennikel-slaw med nødder

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler (evt. skuret)
  • 1 løg (i tynde både)
  • 2 palermo-peberfrugter (i tynde strimler)
  • 3-4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 bakke tomater (de store – i små tern)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 bæger topping (fennikel og grønkål)
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • ½-1 bundt dild (plukket og hakket)
  • 1 pose ristede hasselnødder

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • groft mel (fx rugmel)

Sådan gør du

Køkkennote: Torskefisk er i sæson om vinteren, og en glimrende kilde til protein i Håndfuld 3. Nyd fennikel-slaw til som en frisk variation til den klassiske coleslaw.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, peberfrugt, tomater, fennikel og grønkål

Håndfuld 3: Torskefisk uden skind

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Ristede hasselnødder, olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel 2%

Smagsgivere: Hvidløg, citron, dild, salt, peber, groft mel

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som beskrevet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne i en gryde, overhæld med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 12-15 min. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdig under låg, ca. 5 min.

4. Opvarm en stor pande, tilsæt 2 spsk. olie, og steg løget og peberfrugten i 3-4 min.

5. Tilsæt hvidløget, og steg fortsat 1 min. Smag grøntsagerne til med salt, peber, revet citronskal og lidt citronsaft. Tag grøntsagerne af panden, vend dem med de friske tomattern i en skål, og tør panden af.

6. Del fisken i to mindre stykker hver, og vend dem i groft mel.

7. Opvarm panden igen, tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, og steg fisken 2-3 min. på den ene side. Tilsæt 1 spsk. smør til panden, og vend fisken. Steg fisken 1-2 min. på den anden side, og krydr med salt og peber.

8. Vend yoghurt og dild i bægeret med snittet grøn topping, og smag til med salt og peber. Hak evt. hasselnødderne. Anret slawen i en skål eller på et fad, og top med ristede hasselnødder.

9. Afdryp kartoflerne, og tag halvdelen fra til dag 2 (opbevar dem i en lufttæt beholder på køl).

Servering
Anret stegt fisk toppet med peberfrugt-tomatkompot, og spis fennikel-slaw med nødder og kartofler til.

-