Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk og vandmelonsalat med feta, rucola og sprødt grønt

Stegt fisk og vandmelonsalat med feta, rucola og sprødt grønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (evt. skuret)
  • ½ pose gulerødder (i strimler)
  • ½-1 vandmelon (skrællet og i tern)
  • 1 bundt rucola
  • 2 stykker fetaost
  • ½-1 rød chili (snittet fint)
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mel eller rasp

Sådan gør du

Køkkennote: Lav evt. en skøn vandmelon-drink af den overskydende vandmelon. Skær skrællen af melonen, og skær melonkødet i grove tern. Blend vandmelon med lidt citronsaft, en lille håndfuld isterninger og evt. 2-3 mynteblade, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1: Gulerødder, rucola

Håndfuld 2: Vandmelon

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, smør, feta

Smagsgivere: Salt, peber, chili

1. Sæt vand over til kartofler.

2. Skyl eller skur kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog kartoflerne i 10-12 min. Sluk for varmen, og lad dem trække i vandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

3. Skyl og klargør imens gulerødder, melon, rucola og chili som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom gulerodsstrimlerne på et fad, og fordel melontern og rucola henover. Top med brud af feta og lidt fintsnittet chili.

5. Tjek fisken for evt. ben og hinder, og skær den i 1-1½ cm tykke skiver. Krydr fiskestykkerne med salt og peber, og vend dem i lidt mel eller rasp.

6. Varm 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør op på en pande, og steg fisken i 2 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.

7. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2. 

8. Vend resten af kartoflerne med lidt salt, fintsnittet chili og 1 spsk. smør.

Servering
Servér stegt fisk og vandmelonsalat med feta, rucola og sprødt grønt. Spis kartofler med smør og chili til.

-