Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Stegt kuller og kartoffelfrikassé med persille serveret med rød spidskålssalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • Alle gulerødderne
  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½ rød spidskål
  • 1 pakke torskefisk i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Kartoffelfrikassé med persille
  1. Skær kartofler i kvarte. Skræl og skær gulerødder i tern a 1-2 cm.

  1. Varm en sautergryde op med lidt olie, og steg kartofler og gulerødder i ca. 3 min., eller til de får lidt farve.

  1. Tilsæt vand, så det lige knap dækker, og tilsæt 1-2 tsk. grøntsagsbouillon. Lad kartofler og gulerødder koge med låget på skrå i ca. 5 min.

  1. Pil og hak imens hvidløg fint. Pluk og hak persille groft.

  1. Fjern låget efter de 5 min., og kog videre, til kartofler er møre, og stivelsen i kartoflerne har jævnet vandet en smule – retten skal være saftig.

  1. Vend hvidløg og persille i kartoffelfrikasséen, og smag evt. til med peber, lidt salt og evt. mere grøntsagsbouillon.

Rød spidskålssalat
  1. Snit imens spidskål fint, og vend med lidt olivenolie og lidt eddike i en rummelig skål. Smag til med peber, lidt salt og evt. mere eddike.

Stegt fisk
  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg fisken i ca. 3 min. på den ene side. Vend den forsigtigt om, og steg i ca. 2 min. på den anden side. Krydr med salt og peber under stegningen.

Servering

Anret kartoffelfrikassé toppet med stegt fisk, og spis rød spidskålssalat til ved siden af.

-