Stegt torskefisk på tomat-risotto med timian og hjertesalat
Ingredienser
- 1 babosa-løg
- 1½ pose risottoris
- 2 hjertesalater
- 3 tomater
- ½-1 bundt timian
- 1 brev grøntsagsbouillon
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
I dag skal du lave en enkel hverdagsrisotto med tomat. Selvom risotto ofte indeholder både vin, smør og ost, så kan den også laves på 'lettere' vis. Risottoen her må gerne være enkel og smage af tomat og timian. Tilsæt bouillon under tilsmagningen, så risottoen tilføjes umami og 'bund'. Bare kom den koncentrerede bouillon direkte i risottoen – den opløser sig lynhurtigt. Men tilsæt kun lidt ad gangen, og smag til løbende. Smag også grundigt til med salt og peber.
Spæd til med lidt vand lige inden spisetid – risottoen er bedst, når den næsten selv kan løbe ud på en flad tallerken.
Sæt vand over til risotto, og skyl alt grønt.
Pil og hak løg fint. Varm ½ spsk. olie op i en lille gryde, og sautér løg ved middel varme i 4 min.
Tilsæt risottoris, og sautér dem med et øjeblik. Hæld 7 dl kogende vand ved, og lad risene simre under låg i ca. 15 min. Spæd evt. til med lidt vand under kogningen – risene må ikke koge tørre.
Bryd eller snit salat groft, og kom i en salatskål. Dryp med 1 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. eddike, og vend godt rundt. Smag til med salt og peber.
Skær tomat i små tern, og træk blade af timian.
Vend tomat og timian med risottoris, når de har kogt i 15 min. Kog forsigtigt igennem, og spæd risottoen til med kogende vand efter behov, til den er mør med lidt bid. Smag imens til med grøntsagsbouillon, salt og peber (se køkkentip).
Tjek fisken for evt. ben og hinder.
Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg fisken i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret tomat-risottorisne på tallerkener, og top med stegt torskefisk. Servér salat til ved siden af.