Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fiskefilet med karsecreme og fyldig melonsalat

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose couscous
  • 1 bakke karse
  • 1 lime
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 snackagurk
  • ½ galia-melon
  • 1 bæger topping (spidskål, rucola og radicchio)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 pakke fladfiskefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Mel eller rasp
Køkkentips

Hvis du har en citronolie, kan du bruge den til at stege fisken i – sammen med smør – i stedet for olivenolie.

Fordeling i sense-spisekassen

**Håndfuld 1+2: **Gulerødder, snackagurk, topping (spidskål, rucola, radicchio), galia-melon

Håndfuld 3: Fiskefilet

**Håndfuld 4: **Couscous, mel eller rasp

**Mælkeprodukt: **Yoghurt

**Fedt: **Smør, olivenolie, solsikkekerner

**Smagsgivere: **Salt, peber, karse, lime

Inden du går igang

Skyl grøntsager og frugt. Sæt vand over til couscous.

Couscous og karsecreme
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 1 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olivenolie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Klip karsen, og læg halvdelen til side til melonsalaten. Halvér limefrugten.

  1. Rør resten af karsen med 2 spsk. yoghurt, salt, peber og lidt limesaft.

Fyldig melonsalat
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær agurken i tern. Klargør melonen, og skær den i grove tern.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend med gulerødder og topping fra bægeret, ½ spsk. olivenolie, limesaft, salt og peber.

  1. Anret på et fad, og top med agurk og melonstykker. Drys med solsikkekerner, og kom resten af karsen henover salaten.

Fiskefilet
  1. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr med salt og peber, og vend den i mel eller rasp.

  1. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie samt ½ spsk. smør, og steg fisken i 1-2 min. på hver side, til den er gylden og sprød.

Servering

Nyd stegt fiskefilet toppet med karsecreme og fyldig melonsalat til.

-