Stegt rød grønkål med misomayo og nudelsalat med glaskål, peberfrugt og sesam
Ingredienser
- 1 lime
- 1 glaskål
- 1 gul peberfrugt
- ½-1 rød chili
- 1 bundt rød grønkål
- 1 pakke nudler
- 1-2 poser panang-paste
- 1 brev ristet sesam
- 1 pose misomayo
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Skær lime i både, og gem til spisetid. Skær glaskål i tynde stave, og skær peberfrugt i tynde strimler. Skær chili i tynde ringe, og pluk grønkål i grove stykker.
Kom rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudler trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Vend peberfrugt, glaskål og chili efter smag sammen på et stort fad eller i en rummelig skål, og smag til med en lille smule sukker og lidt eddike.
Vend nudler sammen med marineret grønt, og drys med sesam.
Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg grønkål ved høj varme, til den er brunet, 1-2 min. Tilsæt panang-paste, og steg videre i 1 min. under omrøring. Smag til med salt.
Anret nudelsalat med stegt grønkål ved siden af, og dryp med misomayo og limesaft.